Aftenåbent hver mandag - se under Åbningstider. For online booking - se under Tidsbestilling.
Beskrivelse af forskellige behandlinger

PARADENTOSE
Betændelse i tandkødet   
Paradentose er en langsomt fremadskridende kronisk betændelse i tandkødet omkring tandhalsen, der får kæbeknoglen til at trække sig tilbage. Tanden bliver mere og mere løs og falder til sidst ud. Det begynder som en tiltagende forværring af en overfladisk tandkødsbetændelse (øverste række). Tandkødet bliver slapt, og tandstenen trænger dybere og dybere ned, mens knoglen viger tilbage. Tilsidst ikke er noget at holde fast i, og tanden falder ud.  

Sammenhæng mellem paradentose og blodprop
Den 100 år gamle tese om at en betændelse ét sted i kroppen, f.eks. fra en tand, kan sprede sig til andre steder i kroppen, ser nu ud til at have en betydning for udvikling af blodprop i hjertet. Personer med udbredt paradentose (tandkødsbetændelse) har ifølge engelske undersøgelser 3 gange så stor risiko for udviklingen af blodprop i hjertet end personer med sundt tandkød. Så der er tilsyneladende god grund til at holde sit tandsæt sundt uden farlige bakterier, idet disse kan gå med blodbanen til hjertets kranspulsårer og her medføre tilstopning.  

 

DELPROTESE
Den midlertidige delprotese - overgangsprotesen
Den billigste type består af protesetænder, der sidder fast på et stykke lyserødt plastik, som skal efterligne det manglende tandkød. Denne type delprotese bør kun anvendes, når de tilbageværende tænder ikke skønnes at kunne holde mere end 1 år eller 2. Det er altså ikke en permanent løsning. Den kaldes derfor også en overgangsprotese.   

Delprotese med støbt stel - unitor
En langt bedre form for delprotese udgør den støbte protese, unitoren. Her er bøjlerne og en eventuel ganeplade fremstillet i støbt metal med store styrkeegenskaber. Metaldelen kan dermed fremstilles, således at protesen fylder mindre, samtidig med at man opnår en meget stærkere og mere præcis protesekonstruktion, som kan holde i mange år. Den er noget nemmere at vænne sig til. Kosmetisk er den i reglen også pænere.     

Behandlingen
For at skaffe plads til bøjlerne - især på tyggefladerne, er det nødvendigt, at tandlægen foretager beslibninger på de naturlige tænder. Der er tale om ganske lette, nødvendige beslibninger. Der tages derefter aftryk og kæbernes bid mod hinanden registreres. Efter endnu en tur på laboratoriet er protesen med det støbte klar til brug. Bøjlerne skader ikke de tænder, som de hviler på. Opstår der hul i en tand, hvorpå der hviler en protesebøjle, kan dette altid henføres til svigtende renholdelse af tanden. Grundig børstning af tænderne og protesen dagligt er med til at forhindre dette. Som patient skal man være indstillet på, at løstsiddende delproteser - og helproteser - generelt giver anledning til en vis tilvænningstid. Nogle få patienter vænner sig aldrig til denne "løshedsfornemmelse". Ligeledes er fornemmelsen af at have et fremmedlegeme i munden en følelse, som nogle delprotesepatienter heller aldrig slipper.           




HELPROTESE
Når man får protese
Når man erstatter sine tænder med en helprotese, vil der i så godt som alle tilfælde skulle ske en tilvænning. Nogle mennesker vænner sig hurtigt til protesen, mens andre skal have lidt længere tid. Men uanset hvordan, så gælder det om at bruge protesen så meget som muligt, også under måltiderne.

Ømhed og ubehag

Selv om der er gjort et stort stykke arbejde med at tilpasse protesen nøjagtigt til munden, kan der forekomme ømhed. Den forsvinder normalt i løbet af et par dage. Hvis ikke, bør man kontakte sin tandlæge. Man bør i så fald beholde protesen i munden et par timer, før man skal af sted, da det ellers er umuligt at finde årsagen til ubehaget. Og husk: Man bør aldrig selv forsøge at rette på proteser, der sidder dårligt. Som oftest gør det mere skade end gavn - i værste fald kan man ødelægge protesen.

Tale og ømhed

I begyndelsen vil man måske føle lidt besvær med at tale. Det går ret hurtigt over. Hvis man vil fremskynde tilvænningen, kan man f.eks. læse højt for sig selv i et rimeligt tempo. I de første dage vil man sikkert også føle, at det er besværligt at have både tænder og mad i munden på én gang. Det hjælper at begynde med mad, der er nemt at tygge: Fisk, grød, fars, suppe m.m. Senere kan man så tage fat på føde, der kræver mere grundig tygning.

Når man bruger protese

Det er bedst altid at skylle mund og protese grundigt efter hvert måltid for at fjerne madrester, som altid sætter sig på og under protesen. Fjernes madresterne ikke, omdannes de af bakterierne i munden til belægninger (plak). Udover at det ikke er særlig kønt at have bakteriebelægninger (plak) på protesen og evt. resterende tænder, giver det næsten altid dårlig ånde. Og endnu værre - betændelse under protesen, hvorved der kan opstå svampeinfektion, og ved resterende tænder - tandkødsbetændelse (gingivitis) samt caries (huller). Protesen kan nemt gå i stykker, hvis den tabes. For at undgå dette kan man fylde lidt vand i vaskekummen, så den lander blødt.

Til pleje af proteser bruges en prostesebørste samt en tandpasta med lavt slibemiddel, eller håndsæbe. Husk, at alle protesens flader skal børstes grundigt rene. Man kan også forebygge svamp (protesestomatitis) i mundhulen, når man bærer protese, ved dagligt at børste ganen og tungen med en blød tandbørste. Derved får man fjernet eventuelle bakteriebelægninger, som sidder der.

Misfarvede proteser

Proteser trænger ofte til en ekstra rengøring, idet farvestoffer fra mad og drikke kan sætte sig på protesen. Det kan anbefales at lægge protesen i et glas lunken vand med 1-2 tsk. grøn Bio-tex i ca. 20 minutter eller eventuelt natten over. Derved får man fjernet de fleste misfarvninger. Man skal huske at skylle protesen grundigt efter Biotex badet!

Proteser med tandsten

Tandsten er hårde belægninger, som dannes ved forkalkning af bakteriebelægninger (plak). Tandsten ses hyppigt på proteser og kan fjernes ved at lægge protesen i et glas med eddike (husholdningseddike) natten over. Tandstenen bliver derved blød og kan skrabes af med en tandstikker. (Undgå noget der ridser.)

Protesen ud om natten

Det er bedst for mund/gummerne at hvile om natten. Derfor er det bedst at tage protesen ud og lægge den i et glas vand. Derved mindsker man risikoen for svamp (protesestomatitis). Nogle mennesker er kede af at ligge uden tænder. Man kan så for at skåne mund/gummer nøjes med at tage undermundsprotesen ud. Når protesen ikke er i munden, bør den opbevares i vand. Ligger den tørt, kan den blive skæv.     



Talebesvær - øv dig ved at læse højt for dig selv.  

Protesen vaskes over en håndvask med vand i.  

Protesen lægges i vand for natten.        

 

IMPLANTAT
Erstatning af enkelttand og trykknapper under helprotese   


Manglende fortand     

Tandløs underkæbe   

Kunstig rod indsat    

Kunstige rødder indsat   

Røntgenbillede af indsat implantat      

2 trykknapper indsat   

Det færdige resultat      

Protesen "klikket" på trykknapperne.   

Det færdige resultat ved et normalt smil      

Det færdige resultat    

 

IMPLANTATER I KÆBERNE
Alment
Et implantat er et "fremmedlegeme" som indopereres i den menneskelige organisme for at erstatte en tabt funktion. Et tan-dimplantat er oftest en skrue, som opereres ind i kæben med det formål at fæstne en protetisk tanderstatning. Et enkelttand-implantat fungerer således som tandrod for en krone. Flere implantater kan bære en fastcementeret bro eller støtte og fæstne en aftagelig protese. Moderne implantater er fremstillet af det metalliske grundstof titanium. Titanium-implantater udmærker sig ved, at de tolereres af organismen. Kæbebenet vokser ind i tæt kontakt med implantaterne, og derved kommer de til at sidde fast. Der skal være kæbeben nok til at sætte implantatskruerne i, og det kan være et problem.

Anvendelsesområde
Når der mangler tænder, og kæben findes egnet, kan der indsættes implantater. Det forudsættes, at der ikke er en alternativ, konventionel behandling, som er lige så tilfredsstillende - og måske billigere.

Lykkes implantatbehandling?
Det er videnskabeligt dokumenteret, at implantater kan vokse fast og fungere i mange år. Implantat- behandling er imidlertid så ny, at holdbarheden i en del kliniske situationer ikke er kendt, men de nyeste undersøgelser viser, at et implantat sandsynligvis holder ligeså længe som kroner eller broer. Man ved, at rygere mister oftere implantater end ikke rygere, og det er sandsynligt, at knogleskørhed er en ugunstig forudsætning for vellykket implantatbehandling. Implantater må ikke belastes i helingsperioden, som varer 3 - 6 måneder, og de skal holdes helt rene, så betændelse undgås. Der er ikke samme "følsomhed" i en implantat-tand som i en naturlig tand, derfor er det vigtigt, at implantatet ikke bliver overbelastet. Når implantater er helet ind i kæben og fungerer efter hensigten, skal de kontrolleres hos tandlægen med passende mellemrum.

Hvilken garanti gives der?
Kirurgen tager i almindelighed ansvaret for, at implantaterne heler ind på en måde, så de er egnede til den planlagte protetiske behandling. Når denne er foretaget og fungerer, tager modtageren af implantat-protetisk behandling selv ansvaret for det videre forløb m.h.t. mundhygiejne og fornødne kontrolundersøgelser.

Er det dyrt?
Implantatbehandling er relativ kostbar, fordi både implantaterne og de komponenter, der medgår til fæstnelse af tænderne samt de kirurgiske instrumenter til indsættelse af implantater er dyre. Priserne varierer noget, og det skader ikke at undersøge markedet.

Hvad gør man, når der ikke er kæbeben nok?
Når de naturlige tænder er mistet, så svinder gummen. Især i overkæben kan mangel på kæbeben gøre implantatbehandling vanskelig - eller umulig - uden supplerende knogletransplantation. De mindre komplicerede tilfælde vil kunne klares i ambulant praksis. De sværere situationer kan kræve egentlig rekonstruktion af kæben. Dette er en hospitalsopgave og forudsætter, at man i øvrigt er rask. Næsten alle amter i Danmark har etableret en hospitalsafdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi, og de fleste steder tilbydes kæberekonstruktion ved knogletransplantation med henblik på implantat- behandling.

        

Kronebehandling/brobehandling

Hvad er kroner og broer?
En bro er en kunstig erstatning, som erstatter en eller flere af de naturlige tænder. Den er fastgjort permanent til de tilstødende naturlige tænder (eller implantater).

En krone er en kunstig erstatning af den synlige del af tanden (sidder som en hætte over tandkronen). Kroner er sædvanligvis fremstillet af porcelæn eller guldlegeringer. Kroner er ofte påkrævet på rodbehandlede tænder, på tænder med store fyldninger, en knækket tand eller misfarvede og misdannede tænder. En krone dækker helt eller delvist den synlige del af tanden og beskytter tanden mod yderligere forfald.

Bro / Krone

Hvis der mangler en eller flere tænder, kan disse erstattes med en fast bro.    



Når en mistet tand skal erstattes med en bro, beslibes nabotænderne.    


Den nye tand og de 2 kroner modelleres og enten støbes eller brændes på laboratoriet. De sættes i munden som én enhed, der limes permanent til de 2 nabotænder.     


Proceduren kaldes ofte for "krone-/brobehandling". Erstatningen sidder fast og kan ikke tages ud, men føles som de naturlige tænder.   

 

KOSMETISK TANDPLEJE
Behandlingseksempler   

Porcelænsfacade på let knækket fortand.


Udskiftning af amalgam med plast.  


Udskiftning af amalgam med porcelæn.   


Ændring af form med porcelæn.   


Ændring af farve og form på fortænder med porcelæn.  


Slidte fortænder bygget op i plast.

 

TANDBLEGNING
Find det hvide smil frem - igen.         


Når det gælder misfarving af tænder, er kaffe og cigaretter to af de største syndere. Ved tandrensning hos din tandlæge fjernes misfarving og belægninger, men mener du, at dine tænder stadig er mørke efter tandrensning, kan det lade sig gøre at blege.

Blegningen foregår hos tandlægen, hvis det skal have nogen effekt. Tidligere hørte blegemidler under kosmetiske produkter, og måtte ikke indeholde ret meget blegemiddel (brintoverilte). Nu er et nyt produkt kommet på markedet som medicinsk udstyr og CE-mærket med mellem 3,6% 0g 5,5% brintoverilte.

Afhængig af hvor meget tænderne skal bleges, kan det være nødvendigt, at gentage behandlingen over nogle gange. Hvis du har plastfyldninger i de tænder, der skal bleges, skal du være indstillet på, at disse fyldninger skal skiftes.

Blegningens holdbarhed er selvfølgelig afhængig af, om du fortsætter med at ryge cigaretter og drikke kaffe, som du hidtil har gjort. Ændrer du ikke dine vaner, må du regne med, at behandlingen skal gentages med kortere intervaller, end hvis du holder op med at ryge og drikke meget kaffe.

At få bleget sine tænder er altså ikke engangsbehandling, hvis du skal opretholde det "lysere" resultat. Angående hvor du kan få dine tænder bleget, skal du tale med din tandlæge, som vil henvise dig, eller selv udføre behandlingen.

Det er vanskeligt at svare på, hvad prisen er, da det afhænger af, hvor mange tænder det drejer sig om, og hvor langvarig behandlingen skal være, for at opnå et godt resultat.

Du skal være indstillet på, at tænderne muligvis ikke kan blive så lyse som du ønsker.